Nordart 2017 skuffer ikke

Nordart 2017 skuffer ikke
September 6, 2017 ITT
In foto, Udstillinger

Det har været en travl sommer, så vi nåede først forleden at besøge årets Nordart udstilling i Büdelsdorf ved Rendsburg, godt 60 km syd for den dansk/tyske grænse.

Men hellere sent end aldrig, og vore forventninger blev endnu engang opfyldt.

Alene omfanget er imponerende. Udstillingen har til huse i et tidligere jernværk, hvor der er god plads både i bredden og højden, så her er i enhver henseende plads til stor kunst.

Nordart har været afholdt hver sommer år siden 1999. Og hvert år udvælger en jury omkring 200 kunstnere fra hele verden, der udstiller deres værker både i de gamle fabrikshaller i parken udenfor.

Man kan opleve både skulpturer, malerier, videoinstalationer og fotografi, og til tider noget som er en blanding af flere kunstarter.

Med så mange forskellige nutidskunstnere fra hele verden samlet på et sted, var der selvfølgelig mange forskellige udtryk. Men der var også fælles strømninger, der faldt i øjnene.

Vi hæftede os især ved at det var de figurative billeder, der dominerede, mens der var langt imellem de abstrakte og nonfigurative, både i malerier og fotografier – og for den sags skyld også blandt skulpturerne.

Desuden var der en tendens til stilmæssig overlapning mellem malerier for fotografier. Malerierne lignede i flere tilfælde snapshot fotos og fotografierne lignede malerier.

Vi kan varmt anbefale udstillingen, der holder åbent fra til 8. oktober, så det kan stadig nås.

Comments (0)

Leave a reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

12 − three =