Her er den rigtige Slowhand

Her er den rigtige Slowhand
September 5, 2012 ITT
In foto, foto hardware

_S4Q0852_banner
Det kan godt være, at Eric Clapton kaldes ”Old Slowhand”, men nu har jeg mødt den virkelige Slowhand.
Hans officielle navn er Tamron 24-70 mm f/2,8 Di VC USD, og han kan levere skarpe billeder med håndholdt kamera på ¼ sekund ikke bare en gang, men gang på gang.
Jeg havde haft objektivet til test et stykke tid, uden at det fik mit blod i kog, før jeg nærmest ved et tilfælde opdagede dets virkelige styrke i forhold til konkurrenterne: et særdeles velfungerende billedstabiliseringssystem.
Jeg havde stået i mit kontor og skudt en stribe billeder med stadig langsommere lukkertider, og noterede mig, at jeg skød pivskarpe billeder på 1/4 sekund og brugbare billeder med håndholdt kamera og lukkertider på 1 sekund, så det skulle selvfølgelig efterprøves ude i det fri, da mørket havde sænket sig.

 

Kamera: Canon EOS 1DX - Objektiv: Tamron 24-70 mm f/2,8 Di VC USD - Lukkertid: 1/4 sekund - f/2,8 - ISO 400 - håndholdt kamera

Kamera: Canon EOS 1DX – Objektiv: Tamron 24-70 mm f/2,8 Di VC USD – Lukkertid: 1/4 sekund – f/2,8 – ISO 400 – håndholdt kamera

100% udsnit af ovenstående

100% udsnit af ovenstående

Til det første forsøg ”snød” jeg lidt og lænede mig med ryggen op ad et skilt mens jeg tog billederne. Mønstret fra kontoret, med pivskarpe billeder på 1/4 sekund og brugbare på 1 sekund, gentog sig.

 

Kamera: Canon EOS 1DX - Objektiv: Tamron 24-70 mm f/2,8 Di VC USD - Lukkertid: 1/4 sekund - f/6,0 - ISO 200 - håndholdt kamera

Kamera: Canon EOS 1DX – Objektiv: Tamron 24-70 mm f/2,8 Di VC USD – Lukkertid: 1/4 sekund – f/6,0 – ISO 200 – håndholdt kamera

100% udsnit af ovenstående

100% udsnit af ovenstående

Næste test var et delvist bevægeligt motiv: tankens vaskehal. Trods en lidt længere brændvidde var resultatet lige så overbevisende ved 1/4 sekund.

Kamera: Canon EOS 1DX - Objektiv: Tamron 24-70 mm f/2,8 Di VC USD - Lukkertid: 1/4 sekund - f/2,8 - ISO 200 - håndholdt kamera

Kamera: Canon EOS 1DX – Objektiv: Tamron 24-70 mm f/2,8 Di VC USD – Lukkertid: 1/4 sekund – f/2,8 – ISO 200 – håndholdt kamera

100% udsnit af ovenstående

100% udsnit af ovenstående

Selv i en bil med arbejdende motor kunne jeg gentage testen med samme succes. Endda gennem bilens forrude.
Læg dertil en pris, som jeg har Googlet til omkring kr. 8.000,-, og Tamron’en ligner et attraktivt alternativ til konkurrenterne. Canon nye 24-70 mm kommer til at koste det dobbelte uden billedstabilisering.
Jeg har selv droppet 24-70 mm for år tilbage, fordi jeg ikke synes dette zoomområde passer til mine øvrige objektiver, men jeg må indrømme, at dette Tamron objektiv har fået mig til at vakle lidt i den overbevisning.

Comments (0)

Leave a reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

ten + twenty =